FORSEGLING
Vi har branchens største produktprogram fra en af verdens største producenter og leverer til nogle af verdens største og bedst renomerede virksomheder. Vi leverer elektroniske plomber, højsikringsplomber, sikringsplomber 0g indikative plomber samt forseglingsprodukter til containere, tanksikring, anhænger og træksikring.
Kontakt os
Har du spørgsmål til vores produkter eller services så kontakt os meget gerne.
Plomber
Plomber anvendes til mange formål – det kan være plombering af pakker, pengesække, paller og meget mere. Vi leverer elektroniske plomber, højsikringsplomber, sikringsplomber og indikative plomber. Vore plomber kan naturligvis leveres med fortløbende lasergraveret nummer samt logo efter eget ønske.
Sikringsplomber
Sikringsplomber der giver et synligt bevis på forsøg på forfalskning og brud, og forhindrer dermed manipulation men også yder brudsikring.
Sikringsbags, Poser, Tape og Etiketter
Tasker, poser, tape og etikker til alle former for forsegling af dokumenter, varer og meget andet.
Sikringsbags, poser og tape
SikringsBags er genbrugsposer i alle tænkelige størrelser og udformninger. De lukkes typisk med en lynlås og der plomberes med en engangsplombe. SikringsBags genbrugsposerne kan leveres med adresserude, ekstra lommer eller i øvrigt fremstillet efter ønske.
SikringsPoser er smarte og effektive engangs-forseglingssystemer til dokumenter, penge og bevismaterialer etc. De leveres i design efter ønske og kan fremstilles med kvitteringsslipper og i mange forskellige materialer – lige fra klare materialer til systemer med skrivefelter etc.
Forsegling er primært baseret på tape der anvendes til påvisning af om pakker, kasser etc. har været åbnet. Tapen kan leveres med logo og fortløbende nummerering. Forseglingstape anvendes også til forsegling af døre ved gerningssteder, minibarer på hoteller, fragt, kasser og meget mere.
Markedets største produktprogram og kundetilpasning
Vi leverer mange forskellige plombe- og forseglingssystemer til hotel- og restaurationer, advokater, forsvaret, politiet, detailhandel, transportselskaber, producenter, udviklingsafdelinger, medicinalvirksomheder, finansielle virksomheder, industrivirksomheder, sikringsvirksomheder og mange andre.
Vores plomber og forsegling lever naturligvis op til gældende standarder på markedet. Vi nyudvikler også løbende og indgår meget gerne i dialog om specielle løsninger.
Hvad er plombering og forsegling?
De to ord bruges ofte i flæng, men de løser hver sin opgave.
Plombering lukker noget med en engangsplombe, der ikke kan åbnes og lukkes igen. Bliver den brudt, kan den ikke sættes tilbage — og det er hele pointen. Plomben skal ikke holde nogen ude; den skal gøre det umuligt at åbne noget uden at det opdages.
Forsegling dækker bredere: tape, poser, kuverter og etiketter, der på samme måde efterlader et synligt spor, hvis nogen har været i dem. Forsegling bruges typisk, hvor der ikke er noget at sætte en plombe i — en kasse, et dokument, en pengetransport.
Fælles for begge er, at de leverer bevis, ikke modstand. En plombe forsinker og dokumenterer. Skal indholdet også kunne modstå et reelt indbrudsforsøg, hører det til i et sikringsskab eller et pengeskab.
Hvornår har man brug for plombering?
Behovet opstår, når noget skifter hænder, og begge parter skal kunne stole på, at der ikke er sket noget undervejs. Det gælder for eksempel:
- Forsendelser og fragt, hvor modtageren skal kunne se, at lasten er urørt
- Kontanter og værdier under transport mellem butik, bank og værdicentral
- Bevismateriale og dokumenter, hvor kæden skal kunne dokumenteres bagefter
- Prøver og produktion i fødevare- og medicinalindustrien, hvor sporbarhed er et krav
- Containere, tanke og anhængere, hvor plomben ofte også skal kunne holde til vejr og vind
Alle vores plomber kan leveres med fortløbende lasergraveret nummer og med jeres eget logo. Nummeret er det, der gør plomben til dokumentation: det knytter den enkelte forsegling til en bestemt forsendelse i jeres egne systemer.
Krav og godkendelser
Skal I levere til staten, styrelser eller offentlige institutioner, er der ofte krav om Krone-Logo. I andre brancher stiller kunder, told eller revisor krav til, at plomberne kan spores og dokumenteres.
Er I i tvivl om, hvilket niveau jeres opgave kræver, hjælper vi med at vurdere det. Det er nemmere at få afklaret på forhånd end at opdage midt i en revision, at forseglingen ikke tæller.