Sikring af mennesker og værdier siden 1963

 

 

Boksrum

og boksdøre

 

 

hp boksdoere category
 

Boksrum og boksdøre anvendes i pengeinstitutter, skytteforeninger, virksomheder og eksempelvis detailhandlende med store varelagre, der ønskes sikret effektivt. Vi leverer boksdøre og elementboksrum i flere sikringsklasser afhængigt af behov enten som moduler der samles på stedet, som færdigstøbte rum eller i form af rådgivning til opbygning/støbning af rum. Vi har stor erfaring med projektledelse og er blandt andet en af Skandinaviens få CEN certificerede boksrum montører.

Download Vejledning_Boksrum_og_Boksdoere

Komplette præfabrikerede elementboksrum i Grade I til VI samt VIII til XI.
Ideen med præfabrikerede boksrum er blandt andet, at de kan monteres på kort tid, kan ombygges efter behov, og så kan de flyttes og genbruges. Man opnår altså en stor fleksibilitet og dermed en fremtidssikret investering. Elementerne er ofte forholdsvis tynde, hvilket er en anden fordel sammenlignet med opmurede boksrum, der typisk er væsentlig tykkere. Det giver blandt andet en kvadratmeterbesparelse.

Vore elementboksrum kan tilpasses de fleste bygninger, og kan også anvendes sammen med forskellige boksdøre og kundeboksstammer - både Howeni Projects fabrikat og fremmede fabrikater. Vi kan bygge små eller store boksrum som man måtte ønske. Største rum til dato er bygget i England og var i Grade VIII med en højde på 9,5 meter, bredde på 13,4 meter og en dybde på 23,0 meter.

Euro S Vault er VdS testede og certificerede i henhold til Europæisk standard EN 1143-1. Det kraftigste rum i EN Grade IX til XI leveres endvidere med diamantboresikring CD. Ud over vore præfabrikerede elementboksrum leverer vi støbte boksrum i EN Grade VIII til XIII både med diamantboringssikring CD og sprængsikring EX. Boksrummene kan leveres med tilsvarende EN testede og certificerede boksdøre – Euro S Door samt med såvel nye som brugte kundeboksstammer, kompaktreoler etc.

Boksrummene fremstilles efter mål og leveres samt monteres over hele skandinavien med certificerede projektledere. Boksrummene anvendes primært i pengeinstitutter, på posthuse og i pengehåndteringsvirksomheder samt til sikring af højsikringslagre i medicinalindustrien, kultursektoren etc. Euro S Vault anvendes desuden til opbygning af panic rooms.

Vi projekterer, leverer og monterer elementboksrum og støbte boksrum i samarbejde med bygningsafdelinger og arkitekter. Alle vore elementboksrum leveres grundmalet, og i alle projekter tages højde for lokale forhold og der fremsendes tegninger inden produktionsopstart.

Boksdøre
Vores boksdøre er unikke og enestående konstruktioner, der er resultatet af mange års forskning hos en af Europas førende producenter af højsikringsprodukter. Euro S Door anvendes desuden til opbygning af panic rooms. 

Som standard er dørene forsynet med to omstilbare nøglelåse der naturligvis kan erstattes af mekaniske kodelåse, eller endnu mere optimalt, med elektroniske kodelåse der kan leveres med adgangskontrol, tidsstyring, tidsforsinkelse og/eller fingerskanner for at øge sikkerheden. Dørene sikres til dørkarmene med fuld bagkantsikring og 3, 4 eller 5 rektangulære rigler i forkanten. De fremstilles af de bedste materialer og fremstår i et enkelt, men meget flot og robust design med blandt andet eksklusivt aluminiumhåndtag, der tåler mange årtiers brug. Dørene leveres fra fabrikken komplette med rustbehandling og grunding, spartling og slibning, så de blot skal males efter installationen.

Vi leverer også en række forskelligt ekstraudstyr, blandt andet:

  • Alarmbespindning.
  • Strømkontakter for belysning i boksrummet.
  • Magnetisk dørstop og dørhold.
  • Beskyttet karm og tærskel.
  • Åbningskontakt i karm til alarmtilslutning.
  • Indikeringspanel der viser, at respektive øvre og nedre låsegrupper er låste, og at rigelværk er i låst stilling.
  • Indvendig nødåbning (ikke på alle konstruktioner).
  • Gitterdør i natureloxeret aluminium.

Euro S Door er VdS testede og certificerede i henhold til Europæisk standard EN 1143-1. Leveres de sammen med Euro S Vault, er dør og karm integreret i panelerne for øget sikring og hurtigere montage. Euro S Door 500 er yderligere testet og klassificeret CD – diamantboringssikring.

Vi projekterer, leverer og monterer boksdøre i samarbejde med bygningsafdelinger og arkitekter.

 

 

 
footer phone picture
mail footer