Sikring af mennesker og værdier siden 1963

 

 

Sikringsglas

Hammerglass

Spejle

 

 
footer phone picture
mail footer
 
 

 

 

 

hp hammerglass spejle
 
 
hp hammerglass label

Hammerglass Spejle er sikringsspejle/sikkerhedsspejle som anvendes for at undgå hærværk samt ”uheld”  på offentlige toiletter, i omklædningsrum, på idrætsanlæg, i elevatorer, i fængsler, i svømmehaller og på skoler med flere. 

Det øger også den personlige sikkerhed ved, at der ikke vil forekomme glasskår i eksempelvis badefaciliteter. I kriminalpræventiv sammenhæng vil et Hammerglass spejl medføre, at man ikke kan  bruge dele af spejlet som våben.

Download Howeni_Eurosafe_Hammerglass_og_Film_Spejle
Download Howeni_Eurosafe_Produktkatalog_Hammerglass_og_Film

Mange muligheder og fordele med Hammerglass Spejle
Hammerglass Spejle er en permanent fastgjort løsning som eliminere mange af de besværligheder der kan forekomme ved almindelige glasspejle, så som glasskår efter hærværk, høje omkostninger til rensning af graffiti og kontinuerlige udskiftninger af tunge spejle.

  • Minimal vedligeholdelse.
  • Forventet levetid på mere end 40 år.
  • 10 års garanti mod aldersrelateret misfarvning, revner og brud.
  • 300 gange stærkere end almindelige glasspejle i tilsvarende tykkelse.
  • Den halve vægtaf almindelige glasspejle.
  • Leveres i standardmål; 500x750mm, 500x1000mm, 500x1500mm og 750x1000mm.

Fastgøres og monteres med skruer (ikke undersænket) eller med Hammerglass anbefalede silikone eller lim for bedste vedhæftning og længste holdbarhed.

Unik løsning
Hammerglass er en videreudvikling af traditionelt polykarbonat. Det er et stærkere og klarere materiale med en stenhård overflade som er belagt med en helt unik blanding kiseloxid, hvilket kan sammenlignes med en hinde af glas. 
Den unikke overfladebehandling gør Hammerglass modstandsdygtig over for kemikalier og de fleste syreangreb, selv graffiti fjernes nemt med opløsningsmiddel. 
I overfladebehandling findes også en UV-beskyttelse på 99,96 %, således at glassene ikke formørkes, bleges eller på anden måde ændre visuel kvalitet over tid. Den første Hammerglass rude blev monteret i 1993, og den er fortsat lige transparent. Og stadigvæk hel.
Hammerglass findesa i 4, 6, 8, 10, 12, 15, 17 og 20mm plader. Normalt er pladerne 2000 x 3000mm, men vi kan tilpasse til større eller mindre plader for at minimere spildet ved større partier i samme størrelse.

Hammerglass er ideelt mod indbrud og hærværk
At forhindre indbrud handler om tid. Oplever tyven, at det tager tid at bryde ind, afbryder han oftest indbrudsforsøget. Det svageste punkt i de fleste ejendomme er vinduer og døre med glasruder. Udskifter man disse med Hammerglass, giver det en reel forøgelse af indbrudssikkerheden. Med Hammerglass behøver du ingen gitre eller jalousier for at forhindre indbrud og hærværk. Dit udstillingsvindue kan være åbent hele døgnet. 
Hammerglass modstår utrolige mængder af hærværk og kraftige indbrudsforsøg. Det er umuligt at sparke et Hammerglass i stykker. En baseball kølle har ingen påvirkning, ikke engang en brosten kastet med fuld kraft, kan knuse en Hammerglass rude.

Klassifikationer
Hammerglass 6mm er godkendt, testet og certificeret i sikringsklasse P7B (EN 356) der modsvarer EN Grade 4 (EN 1627-1630) og den oprindelige Skafor Rød hovedgruppe 1. Hammerglass 8 og 10 mm er certificeret i sikringsklasse P8B (EN 356) – altså niveauet højere der modsvarer EN Grade 5 (EN 1627-1630). For at opnå disse klassificeringer skal glasset kunne modstå henholdsvis 51 til 70 og over 70 øksehug. Efter 72 øksehug opgav Statens Prøvningsanstalt i Sverige testen. Da havde de været nødt til at trække øksen ud med en gaffeltruck to gange!

Levering og montage 
Vi er ISO certificeret inden for “Projektering, installation, service samt vedligeholdelse af mekanisk sikring” og alle vores transportører, montører og serviceteknikere er uddannede og certificerede i sikringsteknik. Vi anbefaler, at vi udfærdiger en installationserklæring til dig af hensyn til forsikringskrav og kvalitetssikring.

 

 

 
footer phone picture
mail footer